Der er få absolutte sandheder i verden, men her er én: Jeg køber altid mindst to kilo kartofler, og jeg får aldrig brugt dem alle.
Så det var noget af en overraskelse, da jeg i går kiggede på grøntsagshylden og så, at mine kartofler faktisk ikke var begyndt at spire denne gang. De var bløde og kedelige, men det var ikke noget, der kunne dræbe. Og så er alt jo fint, for her er tricket:
Du kan lave en pizza ud af kartofler!
Jeg prøvede det selv i går, og det smager faktisk udmærket. Det er ikke det samme som en god pizzaovnbagt italiensk nummer 47, men det er heller ikke værst. Og så det er dejligt let at lave. Prøv selv.

Min egen kartoffelpizza med hjemmelavet chili-tomatsovs, spansk serrano-skinke, emmentaler, mozarella og oregano - og så naturligvis et stort glas koldt mælk.
Til 2 personer
Bunden
- 600 gram kartofler
- 1-2 æg
- Lidt mel, salt og olivenolie
Pizzasovs
- 1 dåsede flåede tomater
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- Diverse grøntsager; hvad du nu har
- Lidt olivenolie, eddike, sukker
- Salt, peber, oregano, paprika
Fyld
Lige hvad du vil, men jeg anbefaler kød
Sådan laver du en pizza med kartoffelbund
- Kog kartoflerne godt.
- Mos dem, og rør sammen med æg, 2 spsk mel, 2 spsk olivenolie og lidt salt.
- Spred ud på en bageplade i et tyndt lag (lidt tykkere end en almindelig tynd pizzadej)
- Giv “dejen” 20-25 minutter i en forvarmet ovn på 220 grader, indtil overfladen er fast.
- I mellemtiden laver du denne glimrende pizzasovs fra kvalimad.dk. Eller bare gør jeg siger nu: Snit løg og hvidløg, steg dem i et par minutter og miks så resten af pizzasovs-ingrediserne i (hvis du har flere grøntsager, så skal de være fint hakkede). Kog det på panden til det har en god, tyk konsistens.
- Når dejen er færdig i ovnen tager du den ud, smører pizzasovs på, og lægger det fyld på, som du ønsker. Giv den 15-20 minutter mere i ovnen.
- Velbekomme!


Spis mit Kamera (?)
Det lyder da som en fantastisk brug af kartofler – Jeg købte selv 3kg i går, som jeg aldrig i livet kommer til at bruge alle sammen af. Men med din opskrift ved hånden vil jeg kaste mig ud i det :).
Sejt, Dennis! Giv lyd med erfaringerne – jeg lavede min i en gasovn og havde lidt problemer med at styre temperaturen, som jeg ville, men i en almindelig ovn, tror jeg, det går noget nemmere :-)
Den må jeg prøve :-)
Ja, den er helt sikker værd at give et skud, og den især god dagen efter, synes jeg. Skriv tilbage, hvis du prøver det :-)